Frivillige søges til aktiviteter for unge
Vil du være med til at gøre en forskel?
Super spændende nystartet og velfungerende projekt mangler frivillige til at skabe ungdomsliv for unge mennesker med udviklingshæmning i København.
Som frivillig i Skovtours Venner kan du medvirke til at gøre weekenden tryg, sjov og fuld af aktiviteter og spændende oplevelser for en flok unge mennesker.
- Hvad opnår du
- Hvem er vi?
- Hvor går turene hen?
- Hvor ofte tager vi på tur?
- Hvad skal du kunne byde ind med?
- Vi tilbyder
- Interesseret – kontaktinfo
Hvad opnår du:
- gennem det frivillige arbejde styrke dine kompetencer,
- udfordrer dig selv og skaber netværk med de mange andre frivillige, pædagoger samt de unge mennesker.
- at blive en del af et brændende fællesskab der arbejder sammen om at skabe ungdomsliv sammen med en gruppe unge mennesker med udviklingshæmning der værdsætter og elsker den tid du bruger med dem.
Du vil uden tvivl opleve hjertevarme, grin og latter samtidig med at du gør en kæmpe forskel, får indsigt og ikke mindst erfaring indenfor et stort pædagogisk fagligt område.
Hvem er vi?
Skovtours venner er en frivillig forening, som ønsker at forhindre social ensomhed blandt unge på bostederne. Vi er økonomisk støttet af Københavns Kommune, Socialforvaltningen via paragraf 18-midler.
På aflastningstilbuddet Skovtours tog de unge på ture i weekenden i sommerhus, vandrehjem, spejderhytte, feriecenter eller campingplads.
Her nød de ungdomslivet med diverse aktiviteter som rettede sig mod netop deres behov. Når de unge flytter på bosted ophører deres deltagelse i aflastningstilbuddet Skovtours.
Det har vist sig at de unge savner deres gamle kammerater, men de kan ikke fastholde venskaberne på egen hånd, derfor arrangerer Skovtours Venner en dags ture, hvor de unge mødes og hygger sig.
Hvor går turene hen?
Turene kunne fx være Bowling, Shopping, i skoven, koncert, fodbold, tivoli, madlavning og meget meget mere er på programmet de kommende måneder.
Hvor ofte tager vi på tur?
Skovtours Venner mødes den 1. lørdag i måneden og tidsmæssigt skal du kunne afsætte minimum 3 lørdage i 6-8 timer fordelt på 6 mdr.
Hvad skal du kunne byde ind med?
Pædagogiske kompetencer er ikke et must. Men du er muligvis studerende indenfor pædagogik eller socialrådgiver. Her kan deltagelsen som frivillig i Skovtours Venner give dig en god og lærerig mulighed for at styrke dine egne kompetencer og få et førstehåndskendskab til hvad du får af positiv respons, ved at gå ind i arbejdet med denne målgruppe.
Det kan også være at du endnu ikke har truffet dit valg om uddannelse og ser arbejdet som frivillig som en mulighed for at snuse lidt til faget.
Vi tilbyder:
- Støtte og kyndig vejledning på vores ture.
- En fælles dag for vores frivillige med supervision fra fagkyndigt personale fra bl.a. bosteder, ungdomsklub, aflastning mf.
- Du er som frivillig dækket af vores ulykkesforsikring på ture.
Interesseret?
Kontakt os på mail skovtoursvenner@gmail.com og vedhæft gerne lidt info om dig selv samt relevans ift at være frivillig hos Skovtours Venner.
Bemærk… Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde.
