Foreningen Skovtours Venner er en frivillig forening der er oprettet af forældre for at forhindre ensomhed blandt unge med udviklingshæmning på de københavnske bosteder. Det gør vi ved at arrangere månedlige ture for de unge.
Vi har modtaget økonomisk støtte fra paragraf 18-midlerne fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Disse midler forudsætter bl. a. at vi benytter frivillige til vores arrangementer.
